fredag den 5. december 2014

Vild med dans Julebal

I går var jeg publikum til Vild med Dans Julebal. Vores dagplejer havde fået 4 billetter, men kunne ikke selv deltage, så hvis jeg tog deres datter med, fik jeg de andre tre billetter. Og DET siger jeg ikke nej til, jeg har altid drømt om at komme ind at se det. Og hvor var det fantastisk!
Min veninde tog med her fra Odense af, og "på vejen" derover tog vi min svigerinde med fra Hillerød. Vores gps ledte os direkte gennem centrum af Kbh midt i myldretiden, så vi endte med at køre fra Odense til København på 4 timer og 15 min.. Men oplevelsen var hele køreturen værd.
Vi var alle meget overraskede over, at studiet var så lille. Det er simpelthen så godt optaget, at når man se det på tv, så syner både dansegulv og publikum af så meget mere end det egentlig er. Men for stemningens skyld, er størrelsen på studiet helt perfekt.
Det var jo ikke liveoptagelser, men der var alligevel en helt fantastisk stemning. Masser af danseglæde, julestemning, fantastisk flotte danse, sjov underholdning, fællesskab og flotte optrædener. Man kan allerede nu godt begynde at glæde sig til d. 27. december, hvor Vild med Dans Julebal bliver sendt på TV2 :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar